Saturday, December 28, 2013

I året der er gået

har jeg taget min gamle hyggebeskæftigelse op igen. Jeg strikker. Ja det gør jeg såmænd hele året, men for det meste er det strømper, der er på pindene. Det nye er, at jeg strikker sjaler en mas, og hvad er endnu mere nyt, ja så strikker jeg bluser til lille Konrad. Det er bare sådan et dejligt arbejde at se en lille bluse blive til. Hele to skal han have overrakt i dag.
 Den første bluse har lidt lus i skindpelsen. Et hyggeligt lille arbejde, som jeg glæder mig til at give ham i dag, når vi skal fejre hans fars fødselsdag.

Konrad elsker bamse og kylling, så selvfølgelig skal han da også have en bamse bluse. Den har jeg strikket her i juledagene, mens jeg har slappet lidt af oven på juleforberedelser og sygdom. Dejligt at sidde med benene højt og flytte masker fra pind til pind.

Synes også lige, at I skal se det sjal, jeg fik bestilling på sådan lige i sidste øjeblik før jul. Det skulle bruges som julegave, og jeg måtte da bare tage udfordringen op. Og jeg nåede det.

Nu er det tid at gøre klar til at tage op til sønnen. Vi er inviteret til brunch


Tuesday, December 17, 2013

Pyha jeg nåede det

Så er der lige et par bestillinger, der blev færdig næsten på falderebet. De to sjaler + håndledsvarmere skulle gerne til Kalundborg, og så har min gemal sørme bestilt håndledsvarmere + strømper. Nu skal pindene vist have en lille pause, så de kan køle ned



Sunday, December 15, 2013

Min postkasse spiser de skønneste ting i disse dage

Den afleverer dog pænt, når jeg klør den lidt på maven. Se bare her, hvad den gav mig i går.

Et fint kort og et vidunderligt orkeret hjerte.

Tusind tak du glade giver. Det er lige noget, der kunne bringe julehumøret et par grader op.:O)


Humøret steg ellers betragteligt i går. Først nogle dejlige knus og kram fra Konrad, så en god hjemmelavet burger før turen gik til Stig Rossen koncert sammen med Casper, Sanne og Sannes mor. Og sikke da en koncert. Thomas Mailstrup var gæstesanger. Du milde for en stemme på en 15 årig knægt.

Og da jeg vendte hjem var der den skønneste duft af nylavet kaffe. Så kan man da kun være glad, ikke ????

Friday, December 13, 2013

Julestemningen breder sig

langsomt men sikkert i hjemmet i Rødovre

Der er nu noget særligt ved at deltage i juleswaps, og sidde der og pille med diverse små ting og sager.

I denne uge har jeg fået lavet 7 juletags til en swap. Håber de falder i god jord. Ellers er der jo ikke andet at sige til det end at jeg har hygget mig mens jeg lavede dem :O)







Sunday, December 08, 2013

Dumme arm

Kreativiteten er på lavblus. Og det har jeg slet ikke tid til. Det bliver ikke rigtig til noget. Min arm er vendt tilbage til gamle unoder, og selvfølgelig er det min klippearm- Øv Øv Øv. Men jeg nægter altså at give op, så det er der kommet de her tre kort ud af.


Tuesday, December 03, 2013

Sparsommelighed er en dyd

Det er der kommet disse tre simple kort ud af. Skidt og kanel, der lå på sofabordet, da jeg havde signeret decos. Der går skam ikke noget til spilde her. Jeg elsker at arbejde med brugelige og ubrugelige left overs. Garn papir stof. Alt kan bruges. :O)