Jeg er jo så ganske glad for at skrive, så mon ikke det kan blive en god lille bog. Måske ender den sine dage på nationalmuseet. Sådan holdt de jul i 2013 tihi
Den 13. har Stefan fødselsdag. Har dog valgt at det ikke skal markeres på siden, men mon ikke indholdet af lommen vil vise, at han er blevet fejret :O)
Jeg kan jo godt at være i god tid. Hader at blive stresset, så senest den 14. december skal alle pakker være købt og pakket ind. Jeg er jo næsten lige så klog som uglen tihi
Men der skal da også være tid til at tænke på fordums jul. Længe leve nostalgien og alle de mange dejlige minder. Dem er der ingen der kan tage fra mig. Der er godt nok mange der bliver savnet her til jul. De har ikke selv valgt ikke at være her. De vil dog være til stede i mine tanker.
Jeg håber så sandelig at Konrad kommer og besøger farmor i december. Jeg ved godt, at vi ikke plejer at have mange hvide julemåneder, men jeg håber nu, at der kommer sne, så Konrad og jeg kan lave en stor stor snemand.
7 dage før jul. Så begynder jeg at tælle ned, lige som børnene. Jeg elsker jul. Julegaver, julepynt men mest af alt samværet med min familie.
Der skal da også gå en varm tanke til min skytsengel i julemåneden. Han/hun sørger for at klodsede lille jeg kommer så sikkert i gennem året, som muligt. Man må sige, at min skytsengel ofte er på overarbejde. Det må være en, der holder af mig.
Julepynt skal der være masser af. Både på juletræet og i hele huset. Jeg elsker de røde og grønne farver. De lyser så dejligt op i den mørke december måned
Selv om det er en mørk og kold tid skal der nu også være plads til en tur i skoven. Naturmaterialer er så perfekte til juledekorationer. Og hvem ved, måske møder man den lille bitte skovnisse, der har travlt med at holde orden i skovbunden
Vi ved jo alle, at julen består af masser af lækre måltider. I familiens skød og omgivet af gode venner og bekendte. Jeg husker altid på en dejlig julesang, ja faktisk en helt bestemt linie Fuglen og den fattige skal også være mæt.
Jeg vil derfor opfordre alle jeg kender til at dele af deres overflod og sørge for at fuglen og den fattige også bliver mæt. Væk med nid og vrede, misundelse osv. Lad os dele af det alt for meget, de fleste af os har.
Det bliver et meget langt indlæg i min blog, men nu skal de sidste sider altså vises frem. En mistelten skal der være i mit hjem, og et enkelt kys eller to under misteltenen skal der altså også være tid og plads til
Den 23. skal der forberedes så meget som muligt. Forklædet skal på og køkkengrejet frem. For den 24. har vi traditioner her i den Skriverske familie. Vi skal se Disneys juleshow sammen og hygge os mens duften af dejlig mad, sprød and og flæskesteg breder sig i stuerne.
Juleaften skal der danses om juletræet. Julemanden kommer på besøg, og alle de søde får gaver. Ikke kun de søde børn. Også de søde voksne, for her i familien er vi alle børn i sjælen, og det fornægter sig bestemt heller ikke i december.
Er der noget at sige til, at man ser sådan her ud den 25. december. Der er Stefan og jeg altid helt alene. Skønt.
Jeg håber læreren siger, at jeg er bestået. :O)
1 comment:
Selvfølgelig har du da bestået og det både med kryds , bolle og slange... fnis og ja ved faktiske ikke om man kan bestå til et scrap kursus... vi er jo heldigvis så forskellige at det er en sand fryd at se hvad de forskellige juledagbøger udvikler sig til... og dejligt at se de forskellige fortolkninger af mit projekt... det er bare blevet en helt fantastisk dagbog du har fået lavet og håber den bliver flittigt brugt i december... og håber vi ses inden det helt store juleræs... Knus fra læreren
Post a Comment